NoDig

NO DIG er opgravningsfrie løsninger til renovering af vand og kloakledninger som udføres gennem strømpeforing.
Strømpeforing er både billigere og mindre omfattende end udskiftningen af de beskadigede kloakledninger Det benyttes oftest i de tilfælde, hvor det vil være forstyrrende for omgivelserne med det store gravearbejde.

Vi har dokumentation for, at vores strømpeforingsmetode er gennemtestet, og at strømperne har en holdbarhed på op til 50 år.

Aagaard Jensen A/s er medlem af NO DIG Kontrolordning for Ledningsrenovering, under DI Dansk Byggeri.

Kontrolordning for ledningsrenovering
Optagne systemer

Spuling / rensning af ledninger
Vi har hos Aagaard Jensen mulighed for at rengøre små ledninger med højtryks spuling, dette vil være et tillæg til TV-inspektion eller en løsning til tilstoppede ledninger.

Anvendelse: Enfamilie huse, faldstammer, forsikringsskader

Strømpeforing af hovedledninger
Det er et velkendt problem, at over tid er kloakkerne blevet slidt og mangler renovering, i takt med at der kommer større regnvandsmængder.

Renovering af hovedledninger med strømpeforing er en effektiv og sikker renoveringsform. Hos Aagaard Jensen udfører vi dette med en glasfiber strømpe imprægneret med kunstharpiks som vi hærder med UV lys.

Hovedledningerne efterses med TV-inspektion og stikledningerne opmåles. Derefter bliver glasfiberstrømpen trukket på plads med et spil og et UV-lystog monteres indeni. Efterfølgende bliver strømpen kalibreret op med luft og hærdet med UV lys som bliver trukket igennem det.

Når ledningen er færdig, åbnes stikkende med cutter for at få gennemløb igennem hele systemet igen.

En hurtig og effektiv måde at renovere store ledninger uden opgravning.

Anvendelse: Hovedledninger større end Ø150mm, forsyningsselskaber

Strømpeforing af stikledninger
Aagaard Jensen tilbyder muligheden for at lave en renovering af stikledningerne gennem strømpeforing, om det gælder ind til huse eller vejbrønde.

Dette bliver udført med en imprægneret filtstrømpe, og kan laves både fra hovedledning til ind over skel eller fra skel skelbrønde og ud. Det er også muligt at strømpefore helt ind under huset.

Dette er en hurtigt og effektiv måde at få et renoveret rør, uden gener fra opgravning eller lugt.

Anvendelse: stikledning DN100-DN150

Punktrenovering
Punktrenovering er en metode som anvendes når der er tale om mindre skader på en kloakledning. Det er en hurtig måde for at få lappet en opstået revne, et hul eller lignende på en ledning, uden at skulle grave kloaknettet op. Samtidig holdes omkostningerne nede.

Fejlen lokaliseres med TV-inspektion, enten af os eller af forsikringsselskabet. Efter undersøgelsen skal vi blive enige om, om der skal fjernes noget inden reparation.

Selve reparationen udføres ved at der placeres et glasfiberarmeret væv eller filtstrømpe imprægneret med epoxy/silikat reparation over skaden. Denne kan også udføres med en stål manchette. Så snart vævet er hærdet, er skaden udbedret. En hurtig og nem måde at reparere små fejl i kloaksystemet. Alt dokumenteres med før- og efteroptagelser gennem tv-inspektion.

Rottespærre og Rotte-Stop-Prop kan monteres i brønde eller fra hovedledning. Disse bruges til at mindske levevilkår for rotter i systemet så der ikke opstår ”døde” ledninger.

Vi tilbyder også serviceaftale for rottespærre, hvor vi kommer ud og tjekker om det hele virker som det skal.

Anvendelse: Hovedledninger, stikledninger, brønde, forsikringsskader

Kontakt
Har du skader der skal undersøges eller udbedres, eller vil du høre nærmere til den opgravningsfrie kloakrenovering, er du altid velkommen til at kontakte Lars Madvig på LM@aagaardjensenas.dk, som med glæde vil besvare dine spørgsmål.
Ingen udfordring er for stor.